HVORDAN MEDITERE - OG HVORFOR

 

WORLD COMMUNITY FOR CHRISTIAN MEDITATION

WCCM DANMARK

På denne side vil vi først ganske kort forklare, hvordan man mediterer denne form for kristen meditation..

 

Dernæst følger et introduktionskursus over 6 gange.

 

Og til sidst 2 små artikler om, hvorvidt meditation er noget der strider imod kristendommen.

HVORDAN MEDITERE?

 

Der findes ikke kun én form for kristen meditation. Men vi følger en tradition, der går tilbage til de såkaldte ørkenfædre i 300-tallet, og formentlig tilbage til Jesus selv.

 

 

DEN MEDITATIONSFORM, JOHN MAIN ANBEFALER

 

går i al sin enkelhed ud på at sidde stille med opret ryg og inde i sig selv sige et mantra, et bøns- eller meditationsord, i en stille og rolig rytme i 20 - 30 minutter to gange om dagen.

 

Det mantra, John Main anbefaler, er "Maranata", (1.Kor.16,22) en bøn på aramaisk, der betyder "Kom, Herre". Aramaisk er det sprog Jesus talte. Jesus har formentlig selv bedt denne bøn.

 

I forhold til meditation betyder det mindre hvad ordet, maranata, betyder, man skal blot sige lyden i en stille og rolig rytme, ma-ra-na-ta, og have opmærksomheden rettet mod Guds nærvær i ens hjerte. Det er den stille og rolige gentagelse af lyden, der gør at hele kropppen langsomt slapper af, og man kan nå en indre stilhed i sindet.

 

Det er denne indre stilhed i kroppen og sindet, der påvirker den mediterende i retning af fred, glæde og harmoni.

 

Nedenfor følger et introduktionskursus i meditation over 6 gange.

Det er skrevet ligesom til en, der skal lede et sådant kursus. Men man kan sagtens læse det selv.

 

Uge 1 - Hvad er Kristen Meditation?

 

Start med en introduktion. Bed hver person om at sige deres navn og om de har mediteret før.

Fortæl kort om din egen vej til Kristen Meditation (Max 5 min).

Hvis andre fra gruppen er der - inviter dem da til at tilføje noget om deres egen erfaring. (1 eller 2 minutter hver)

Forklar at meditation er en universel praksis; i den kristne tradition en form for bøn. Der er ingen svære teorier eller teknikker at mestre. Mind dem om at meditation er hjertets bøn, så alle tanker, også de hellige, lægges til side. I de følgende uger vil disse temaer blive dækket:

Uge 1 – Hvad er meditation?

Uge 2 – John Main

Uge 3 – Traditionens Rødder

Uge 4 – Bønnens Hjul

Uge 5 – At slippe egoet

Uge 6 – Meditationens Frugter

Oplægget:

 

Hold oplægget ud fra noterne i Oplæg 1 nedenfor.

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med din ryg oprejst, luk dine øjne let. Læg hænderne på knæene eller på dine lår. Slip alle spændinger og bevægelser i din krop, så den er afslappet men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bøns ordet eller mantraet indvendigt stille og rolit. Det ord vi anbefaler er det hellige kristne ord på det aramæiske sprog Jesus talte: Ma ra na tha.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - tha. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer, er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget at du har givet op, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Meditation 20 eller 25 minutter

 

Læsning efter meditationen

 

Mantraet vil føre dig ind i dybere stilhed. Stilheden fører dig til større dybde. I dybden finder du ikke idealer eller ideologier, men Gud, som er kærlighed. Vejen er at acceptere at blive mere og mere enkel hver dag i dit liv. Meditation er en vej til rensning af hjertet. Til at lægge al frygt og alle begrænsninger bag sig og simpelthen gå ind i Guds nærvær. Fr. John Main

 

 

Deling og spørgsmål

 

Fortæl om Verdenssamfundet for Kristen Meditation, World Community for Christian Meditation, WCCM, og del brochurer, newsletter og andre materialer ud.

Fortæl om hjemmesiderne, den danske www.kristenmeditation.org og den internationale www.wccm.org og www.theschoolofmeditation.org. Og om muligheden for daglige og ugentlig læsninger.

Anbefal Laurence Freemans bog, Kristen Meditation: Din daglige praksis.

Foreslået Ny Testamente læsning: Mathæus 6: 5-6

 

Slut af med verdenssamfundets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.
Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

 

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne menneskers hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre."

Amen

 

 

Oplæg 1 Noter Hvordan meditere?

 

Hvordan mediterer vi?

Vi mediterer ved at blive stille.

Det første vi gør er at sidde stille.

Meditation er ikke noget vi gør i vores hoveder. Det involverer hele personen - krop, sind og ånd.

Så hvordan vi sidder er vigtigt.

Det er vigtigt at sidde med ret ryg.

Vi ønsker at være til stede og vågne. Jesus sagde "hold Jer vågne og bed" Matt.26,41.

Vores fysiske stillling er første trin: vi bliver så stille vi kan fysisk.

Den virkelige stilhed er indeni.

Det første vi opdager, når vi sidder stille, er at vores sind ræser af sted fra den ene tanke til den anden, fra et plan til et andet, fra et minde til et andet, fra en fantasi til den næste.

Af den grund taber en del mennesker modet når de starter. Men tab ikke modet. Det er netop derfor vi har brug for at meditere. Vi gør det for at berolige sindet og så bringe sindet ind i hjertet.

Meditation er at lære at være i øjeblikket. Vores sind er enten beskæftiget med fortiden eller fremtiden eller en fantasi.

Kun i det øjeblikkelige nu kan vi finde ægte ro og blive et med den Gud som er.

Meditation er arbejdet med at komme ud af fortiden, lade fremtiden ligge og komme ind i nutidens virkelighed, som vi også kan kalde Guds Himmerige, hvor vi finder Guds tilstedeværelse inden i os.

Det er som at køre i en hurtig strøm af trafik. Vi er nødt til at geare ned fra hurtigt til langsomt gear - vi er nødt til at sætte farten ned.

Det må vi gøre for overhovedet at komme af motorvejen.

 

Vi kan ikke gøre dette helt selv. Paulus fortæller os at helligånden beder inden i os, dybere end med ord Rom.8,26-27. Når vi mediterer lader vi vores bøn blive helligåndens bøn.

Når vi mediterer træder vi ind i en tradition som John Main gav videre til os og som stammer fra de tidlige kristne munke.

De anbefalede sådan en meget simpel og barnlig måde at bede på. Den bringer os ind til hjertet eller til vores oprindelse.

De sagde: Tag et enkelt ord, et bøns ord eller mantra; et helligt ord.

Gennem hele tiden med meditation gentager vi dette ene ord tillidsfuldt fra begyndelsen til enden af vores meditationstid. Vi lader alle andre tanker passere.

Når vi bliver distraherede begynder vi at sige ordet igen.

Distraktioner kommer hele tiden. De er almindelige, vi bekæmper dem ikke, vi giver dem bare ikke opmærksomhed.

Vi siger ordet trofast, med opmærksomhed og med kærlighed.

Når vi giver ordet opmærksomhed tager vi opmærksomheden væk fra os selv, vi forlader egoet. Jesus fortæller os at vil vi følge ham, må vi lade det gamle selv bag os.

Når vi siger det trofast giver vi slip på vores tanker og besiddelser.

Når vi siger det med kærlighed elsker vi Gud.

Hvad skal der ske i min meditation? Der sker ingenting, men gradvist ændrer det vores liv, når vi oplever åndens frugter vokse i os.

Nogen gange vil meditationen udløse stor fred og fryd. Men det er ikke derfor vi mediterer. Vi mediterer ikke for at få noget ud af det.

Jesus sagde i saligprisningerne "Glade er de fattige i ånden for himmeriget er deres." Matt.5,3.

Når vi mediterer bliver vi fattige i ånden.

Det er vigtigt at vælge det ord vi skal bruge. Det er vigtigt at vi bliver ved det samme ord gennem hele meditationen og hver gang vi mediterer. Det gør det muligt for ordet at rodfæste sig i vores hjerte.

 

Vi kan bruge ordet "Jesus", eller "Abba". Det ord vi anbefaler er Maranatha.

Det er den ældste kristne bøn og det er det sprog Jesus talte, det betyder "Kom Herre". Paulus slutter det første brev til Korintherne med det 1.Kor.16,22

. Det er et meget helligt kristent ord.

Vi siger det ikke for dets mening, vi tænker ikke over meningen. Vi siger det bare tillidsfuldt, opmærksomt, og kærligt.

Vi siger det som fire stavelser ma - ra - na - tha.

 

Mediter to gange om dagen om morgenen og om aftenen i omkring 25 minutter.

Meditation er enkelhed i sig selv. Det eneste svære er at det er så simpelt. Det som gør det muligt for os alle er at det er så enkelt.

Problemet er at vi ikke er så enkle, vi er nødt til at møde vores besværligheder. Meditationen selv vil forenkle os, hvis vi tålmodigt og blidt lader den gøre sit arbejde.

 

Fra bogen "Jesus, the teacher within", Laurence Freeman, OSB

Uge 2 - John Main

 

Ønsk alle velkommen tilbage og lav en introduktions runde igen, hvis der er nye.

Referer kort sidste uges tale om "Hvordan meditere?"

Forklar at det i aften handler om Benediktinermunken John Main. Vi skal høre hvordan han gennem sin egen trosrejse genopdagede meditation, som en bønsform for det moderne menneske i den kristne tradition.

 

Oplægget:

 

Hold oplægget ud fra Oplæg 2 herunder.

 

Meditation 20 eller 25 minutter

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med din ryg oprejst, luk dine øjne let. Læg hænderne på knæene eller på dine lår. Slip alle spændinger og bevægelser i din krop, så den er afslappet men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bøns ordet eller mantraet stille og indvendigt. Det ord vi anbefaler er det hellige kristne ord på det Aramæiske sprog Jesus talte: Ma ra na tha.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - tha. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget at du har givet op, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Læsning efter meditationen

 

"Al kristen bøn er at vokse i bevidstheden om Gud i Jesus. Og for at nå til den voksende bevidsthed må vi komme i en tilstand af uforstyrrethed, en bevidsthedstilstand. Den eneste vej jeg har været i stand til at finde til den stilhed, uforstyrrethed og koncentration, er mantraets vej." Fr. John Main

 

 

Deling og spørgsmål

 

Hvis der er nogle nye, så fortæl om verdensamfundet for kristen meditation, del brochurer og bogmærke ud, fortæl om hjemmesiderne og mail listen man kan komme med på , hvis man vil.

 

Slut af med verdenssamfundets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.
Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne menneskers hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre." Amen

 

 

Anbefal John Mains bog Christian Meditation: The Getsemani Talks.

Foreslået Ny Testamente læsning: Mathæus kap. 6, vers 7-15.

 

 

 

 

Oplæg 2

 

FR John Main og meditation i den kristne tradition

 

John Main blev født i London af irske forældre i 1926.

Efter sine skoletid gjorde han tjeneste som journalistelev på fronten under de sidste faser af 2. verdenskrig. Derefter gik han ind i en religiøs orden, men kun kort tid, og forlod den for at studere jura ved Trinity College i Dublin.

Efter at have taget sin eksamen gik han ind i den britiske udenrigstjeneste og blev sendt til Malaysia, hvor han blev en del af guvernørens stab og begyndte at lære kinesisk.

En dag blev han sendt ud for at besøge en indisk hindumunk, som ledte et hjem for forældreløse børn og en ashram i udkanten af Kuala Lumpur.

Munkens fredsommelige og rolige visdom gjorde et dybt indtryk på John Main.

Af denne hindumunk lærte John Main en enkel form for meditation: den vedholdende recitation af et mantra i løbet af to daglige meditationsperioder, før og efter dagens arbejde. Munken opfordrede John Main til at meditere som kristen. Han brugte det hellige kristne ord maranatha som mantra.

Hver uge vendte John Main tilbage til sin lærer, til disciplinen med fysisk og psykisk stilhed og enkelhed. Han har fortalt, at i den periode blev hans spirituelle liv åbnet til nye dybder.

Efter krigen vendte han tilbage til Europa for at undervise i international lov i nogle år.

I den tid deltog han dagligt i messen og fortsatte med at praktisere meditation.

Derefter trådte han ind i et benediktiner kloster i London.

Hans novicemester sagde, at han skulle holde op med sin meditation og fokusere på mere intellektuelle former for bøn – hvilket han lydigt gjorde.

 

Nogle år senere fik et møde med en student ham til at undersøge og lede i kristne skrifter, og derved genopdagede han den meditative praksis som en form for kristen bøn.

Han begyndte at formidle hjertebønnen, en bøn der fokuserer på en kort sætning eller et bøns ord – han opdagede at det i høj grad var en del af kristen tradition gennem århundrederne.

Han fandt denne praksis beskrevet i John Cassians undervisning og hos ørkenmødrene og –fædrene fra det 4. århundrede, som alle kom til at influere Skt. Benedikts undervisning i bøn.

Hans trosrejse og hans erfaring med bøn fordybede hans forståelse af Jesus’ undervisning om at give slip på alt sit eget – afdække skatten indeni – og i Paulus’ undervisning – at Helligånden beder indeni os, Rom.8,26-27..

John Main dannede kristne meditationsgrupper i London og gik videre og dannede et lille munkesamfund i Montreal i Canada.

Fra denne begyndelse har WCCM (World Community for Christian Meditation) spredt sig over hele verden – det er økumenisk (mellemkirkeligt) og bliver accepteret af stadig flere kristne som en solid og meget nødvendig form for bøn for moderne mennesker.

Den der for tiden er inspirator og administrativ leder af WCCM – er en benediktiner munk og præst – Laurence Freeman.

 

From:John Main - A Biography, by Paul Harris

 

Se også “Journey to the Heart”, red. af Kim Nataraja, Canterbury Press, London 2011

Uge 3 - Vores traditions rødder

 

Ønsk alle velkommen tilbage - intro runde igen, hvis der er nye.

Referer kort sidste uges oplæg.

Forklar hvordan vi sidste uge lærte om John Main og hvordan han genopdagede meditation som en relevant og vigtig form for bøn i vores moderne verden. I denne uge vil vi lære om nogle af de tidligste lærere i denne form for bøn; hvad de lærte og hvordan det er blevet bragt videre gennem tiderne. Det er ikke en historietime, men et møde med en levende linie af lærere.

 

Oplæg

 

Oplæg 3 se nedenfor

 

Meditation

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med din ryg oprejst, luk dine øjne let. Læg hænderne på knæene eller på dine lår. Slip alle spændinger og bevægelser i din krop, så den er afslappet men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bøns ordet eller mantraet stille og indvendigt. Det ord vi anbefaler er det hellige kristne ord på det Aramæiske sprog Jesus talte: Ma ra na tha.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - tha. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget at du har givet op, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Meditation 20 eller 25 minutter

 

Læsning efter meditationen

 

"Ved at sige mantraet træder du ind i en stor tradition af mænd og kvinder, som har mediteret igennem århundrederne og som i meditation har søgt at trancendere deres egne begrænsninger og gå ind i Guds mysterium.. at gå ind i hjertet af den hellige energi…vi gør dette ved at gå ind i vores eget hjerte." John Main

 

Spørgsmål og svar

 

Hvis der er nykommere, så fortæl dem om WCCM, Verdenssamfundet for kristen meditation, del brochurer, nyhedsbreve, andre materialer og hjemmesideadressen ud.

 

Slut af med verdenssamfundets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.
Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne mænds og kvinders hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre." Amen

 

Anbefal John Mains bog Word into Silence

 

 

 

Oplæg 3

 

Vores traditions rødder

John Cassian

 

Vores oplevelse af Guds ånd er grundlæggende den samme igennem alle perioder og tider.

Det er derfor evangeliet og Paulus' breve stadig er relevante for os i dag.

Det er det samme møde med den forløsende Gud i Jesus, som er den samme i dag, i går og for evigt.

Det vigtige i denne sandhed for os i dag er at skønt ingen kan gøre vores rejse for nogen andre, kan vi stadig drage nytte af dem, der har gået vejen før os.

Gennem kristendommens historie har mænd og kvinder i bøn opfyldt en speciel mission ved at bringe deres samtidige generationer til den samme oplysthed, den samme genfødsel af ånden, som Jesus prædikede.

 

En af lærerne, Johannes Cassian i det 4. århundrede, er en af de mest indflydelsesrige lærere i vesten.

Han har særlig betydning som lærer og inspirator for Skt. Benedikt og for hele den vestlige klosterbevægelse.

Cassians egen vej begyndte med hans søgen efter en lærer i bøn.

Hans særlige kvalitet, der giver ham så stor autoritet og umiddelbarhed, er hans evne til at lytte og hans evne til at kommunikere hvad han har hørt og gjort til sit eget.

Cassian og hans ven Germanus rejste til ørkenen i Ægypten, hvor de hellige munke var at finde.

Det var ved at lytte til de hellige udlægninger af abbeden Isaac, at Cassian blev optændt af en entusiasme for bøn og den faste beslutning om at være vedholdende.

 

Abbed Isaac talte smukt og oprigtigt, men som Cassian konkluderede i sin beretning om den første samktale (Conference) med Abbed Isaac om bøn: "Med disse den hellige Isaacs ord blev vi nærmere forblændede end tilfredse. Skønt vi tænkte at bønnens fortræffelighed var blevet vist os, havde vi stadig ikke forstået dens natur og den kraft der kunne vindes og vedligeholdes ved at blive ved med det".

Hans oplevelse var helt klart den samme, som mange har i dag, når de har hørt inspirerende ord om bøn, men bliver ladt tilbage uden instruktion til den praktiske udførelse, der virkelig gør en bevidst om ånden, der beder i vores eget hjerte.

Cassian og Germanus vendte ydmygt tilbage til Abbed Isaac med dette enkle spørgsmål: "Hvordan skal vi bede, lær os det, vis os det?"

 

Hans svar findes i Cassians 10. Conference, som har haft en kæmpe indflydelse på den vestlige forståelse af forkaster alle tanker og indskrænker sig selv til enkelheden i det ene ord. "De som opdager denne fattigdom, ankommer med lethed til den første af saligprisningerne: Velsignet er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres."

For Cassian var det åndelige liv, den seriøse vedholdenhed i enkelheden med et eneste ord, en påskefest. Ved at holde ved går vi fra sorg til glæde, fra ensomhed til fællesskab. Vi oplever at den levende ånd uophørligt fornyer os.

 

Ligeså ser han det kristne fællesskab som et middel til at lede hver enkelt individ til en bevidsthed om fællesskabet med alle i Jesus.

Ligesom mantraet er vores enkle ofring i bøn, er vores relationer med hinanden i vores fællesskab tegnet og midlet, der skal føre til påskerejsen fra angst til kærlighed.

Et af hans tilbagevendende temaer er personlig bevisførelse. Vi må kende det i vores eget dyb, vi må praktisere mere end lære, være mere end gøre.

Først og fremmest må vi være fuldt årvågne i forhold til skønheden og underet i vores væren og til mysteriet med Jesus ånd i vores hjerte.

 

Når Cassian er så vigtig i dag, er det på grund af hans enkle og direkte måde.

Hvordan opfylder vi Jesus bud om at "Forblive vågne og bede"? Ved at gøre vores erfaring med enkelhed i bønnen dybere. Den enkle og praktiske måde han underviser i, er at bruge mantraet. Det enkle mål er "hjertets renhed". Det er alt vi skal beskæftige os med; at sige mantraet med tillid, vedholdende og med kærlighed. Resten vil blive givet til dig. Vejen til renhed i hjertet, til fuld klar opmærksomhed er enkelhedens vej, Mantraets simple og store fattigdom.

 

Denne enkle form for bøn er blevet givet videre gennem alle tider i den kristne tradition. En af ørkenfædrene, Abbed Isaac, sagde at han havde fået den af de apostolske fædre. Cassians lære blev ført videre af Skt. Benedikt, og vi ser den slags bøn i skrifter som Uvidenhedens Sky (Cloud of Un-knowing) og Augustin Bakers skrifter. Vi hørte sidste uge hvordan det blev genfundet af John Main, og hvor relevant og vigtigt det er i vores moderne verden.

 

Fra 12 taler for mediterende, Dom John Main, spor 7.

LUTHER OG MEDITATION

 

Kære WCCM-venner,

 

Flere af os har nok erfaring med, at når vi kommer og vil introducere kristen meditation i en kirke, bliver vi ind imellem mødt med modstand fra præster og andre, der siger, at meditation ikke har plads i en luthersk kirke.

 

Men faktisk kan man godt begrunde meditation ud fra nogle af Luthers skrifter. Det vil jeg gøre nedenfor. Men først vil jeg prøve at beskrive, hvordan de der kritiserer os, tænker. For hvis vi skal gå ind i en argumentation med sådan nogle kritikere, er det vigtigt at forstå, hvordan de tænker og ræsonnerer.

I må bære over med at det bliver lidt teologisk. Det er fordi, vores kritikere tænker teologisk. Men jeg vil prøve at nå frem til og understrege konklusionerne så hurtigt som muligt.

 

 

Luthers reformatoriske synspunkt var kort sagt, at et menneske ikke kan gøre sig fortjent til at blive frelst. Det Luther gjorde op med indenfor den katolske kirke på den tid, var den opfattelse, at mennesker kunne købe sig til frelse ved at spytte i bøssen eller ved at gøre gode gerninger. Nej, sagde Luther, det er ikke ved gode gerninger, men kun ved Guds nåde at mennesket bliver ”retfærdigt” i Guds øjne.

Så udfordringen for Luther (og hans nutidige efterfølgere) var menneskers opfattelse af gode gerninger og hvilken værdi de gerninger har. Luther ville sige, at hvis man gør gode gerninger (f.eks. kører flygtninge fra Rødbyhavn til København) for at blive retfærdig i Guds (eller offentlighedens) øjne, så er det et udtryk for selvoptagethed og egoisme, altså ”synd”, hvis man bruger en religiøs term. Eller, hvis man mediterer for at føle sig bedre end "almindelige" folkekirkekristne, så er det på samme måde et udtryk for selvoptagethed og egoisme.

Men hvad så med et menneske, der fuldt ud ved, at det kun er ved Guds nåde, at det retfærdiggøres i Guds øjne? kan et sådant menneske gøre nogle religiøst værdifulde gerninger? Det spørgsmål svarer Luther faktisk ja til, selv om han ikke er meget for at sige det. Men det er faktisk for netop et sådant menneske, (der fuldt ud véd, at det kun er ved Guds nåde at det retfærdiggøres i Guds øjne,) at Luther siger, at en ”gerning” som meditation har en positiv religiøs betydning.

 

Så essensen af det ovenstående er, at vi overfor vores ”lutherske” kritikere siger, at meditation som vi forstår det, ikke drejer sig om at gøre sig retfærdig i Guds eller i andre menneskers øjne. Men at meditation og andre spirituelle praksisser faktisk tjener til, at Guds ånd eller Guds billede (mennesket er jo skabt i Guds billede) træder tydeligere frem i os, for så vidt vi tager imod Guds retfærdiggørelse som nåde.

 

 

Det er det vi ser i det ene af de to skrifter, jeg vil henvise til, ”Om et kristenmenneskes frihed” fra 1520. Skriftet har Luther oprindelig skrevet på latin til paven for at forklare sin reformatoriske opfattelse. Men han er blevet bedt om at oversætte det til tysk og sende det til en vis Hieronymus Mühlpfordt.

Skriftet er opbygget af mange korte kapitler, og hvert kapitel indledes med en nummerering, ”For det første”, ”For det andet”, ”For det tredje” osv.

Det er kapitel tyve der er interessant. Jeg citerer de første linjer:

 

 

 

De gerninger Luther anbefaler, er altså ikke gerninger der kan gøres for at blive retfærdig i Guds øjne, men er gerninger for den, der allerede ”fuldt ud er retfærdiggjort ved troen” Og de gerninger Luther anbefaler, er faste, vågen (det kan være nattevågen, men også blot det at være vågen opmærksom), arbejde og al slags rimeligt tugt. Altså at vores fysiske legeme disciplineres til at være lydigt mod det indre menneske dvs. vores indre, vores sjæl, vores tro.

 

Det Luther beskriver og anbefaler her, er ganske enkelt kristen meditation: at sidde stille og have opmærksomhed på Guds nærvær i os.

 

(Paulus omtaler ”det indre menneske” 2.Kor.4,16 og Ef.3,16. At vi skal blive ligedannet med Kristus taler Paulus om Ef.3,16 og 2.Kor.3,18.)

 

Det andet skrift jeg vil henvise til, er Den store Katekismus fra 1529 og 1530, i afsnittet om dåben. (Se afsnittet "Dåbens symbolik" og "Bodens sakramente" her.) Her bygger Luther videre på et billedsprog, han har hentet fra Romerbrevet kap. 5 i Det ny Testamente, hvor Paulus taler om det gamle menneske og det nye menneske. Det gamle menneske kalder han også Adam, det nye menneske er Kristus. Det gamle menneske er det, som vi i dag vil kalde det naturlige menneske, mennesket med dets naturlige tilbøjeligheder. Og det som Luther skriver i dette afsnit om dåben i Den store Katekismus er, at det dagligt skal indøves i os, at det gamle menneske, Adam, det naturlige menneske skal beherskes og blive mindre, for at det nye menneske, Kristus i os, kan få mere plads.

Det er just præcis det vi indøver i meditation, at ego’et skal blive stadig mindre for at give plads til Ånden i os.

Og sådan taler John Main også, f.eks. i teksterne til 2. august og 17. marts i bogen ”Stilhed og enkelhed”.

 

 

Så hvis der er nogen der siger, at der ikke er plads til meditation i en luthersk kirke, er dét vi kan sige, at vi først kan spørge, hvorfor der ikke skulle være plads til meditation i en luthersk kirke?

Og hvis de andres svar er, at det er fordi vi vil frelse os selv eller gøre os bedre end andre, så kan vi sige, at nej, vi vil ikke frelse os selv, for vi frelses kun ved Guds nåde, og nej, vi vil ikke gøre os bedre end andre, vi vil overhovedet ikke sammenligne os med andre, men ja, vi vil gøre os selv bedre i Guds øjne, fordi vi vil give plads til at vi kan blive omformet/omdannet/ligedannet/forvandlet efter Guds billede i os (og Guds billede i os er Kristus, 2.Kor.4,4 og 4,6). Det er det Paulus taler om det mærkelige sted i 2.Kor.3,18, hvor han taler om, at hvis vi fokuserer på Gud Kristus, bliver vi forvandlet til at ligne det billede vi fokuserer på.

 

Håber det ikke var for svært at forstå.

 

Kærlig hilsen

Gustav

 

ER MEDITATION BØN?

ER STILHED LOVPRISNING AF GUD?

 

I Det gamle Testamente i Salmernes Bog står der et sted, Sl.65,2, at "stilhed er lovprisning af Gud". Ordet "stilhed" betyder i denne sammenhæng noget i retning af meditation, at være stille i krop og sind og have bevidstheden rettet mod Gud i en åben, modtagende holdning.

Men, hvis man slår op i den danske bibeloversættelse i det samme sted står der bare noget andet. Dér står "Dig skal vi lovprise, Gud på Zion". Den danske bibeloversættelse er som bekendt en oversættelse fra den hebraiske grundtekst. Og det er i den hebraiske grundtekst der står, at "Stilhed er lovprisning". Den danske oversættelse er altså på dette sted ikke en oversættelse fra hebraisk, men faktisk en oversættelse fra en gammel græsk oversættelse af Det gamle Testamente.

Det kan umiddelbart forekomme mærkeligt: At selv om det meste af Det gamle Testamente på dansk er oversat fra den hebraiske grundtekst, så er den sætning, vi her undersøger, en oversættelse fra den gamle græske oversættelse af Det gamle Testamente.

 

I den danske oversættelse står der altså ikke noget om, at stilhed kan være lovprisning af Gud. Nu kan man sige, at meditation hverken bliver mere eller mindre bøn af, hvad der står i en gammel tekst. Men det er alligevel interessant: Hvorfor er den danske oversættelse af denne sætning ikke oversat fra den hebraiske grundtekst?

Det er fordi de folk, der har oversat til dansk, har ment, at den hebraiske tekst på det her sted er kommet i uorden, og at det nok er forkert det der står på hebraisk. Og det er så almindelig praksis blandt oversættere, at hvis den hebraiske grundtekst er uforståelig, kan man i stedet oversætte fra den gamle græske oversættelse af den hebraiske tekst.

 

Her er vi nødt til at sige lidt om den græske oversættelse: Den græske oversættelse går tilbage til nogle århundreder før Jesus' tid. Den opstod fordi mange jøder i århundrederne før Jesus' tid var flyttet fra deres hjemland i Israel og Juda til byerne i landene omkring Middelhavet. Jøderne var dygtige handelsfolk, og mange jøder havde slået sig ned og drevet handel i landene omkring Middelhavet. I de lande i den østlige ende af Middelhavet talte man græsk, og det blev efterhånden også de udvandrede jøders sprog. Og efter nogle generationer forstod de udvandrede jøder knap nok hebraisk, som Bibelen var skrevet på. Derfor blev der lavet en græsk oversættelse af Det gamle Testamente.

Men den græske oversættelse fulgte ikke nøjagtig den hebraiske tekst.. Det kender vi flere eksempler på, også eksempler på, at det ikke er ligegyldigt hvordan der bliver oversat. F.eks. Esajas 7,14, hvor der i den hebraiske tekst står "den unge kvinde skal blive med barn", mens der i den græske oversættelse står "jomfruen skal blive med barn". De første kristne anså den græske oversættelse for "den rigtige" og henviste til den, når de ud fra skriften skulle begrunde, at Jesus var født af en jomfru . Så man kan godt forstå, at jøderne ikke regnede de kristnes skriftbegrundelse for jomfrufødslen for overbevisende.

Det var faktisk først i renæssancen i 1400- og 1500-tallet at man begyndte at søge tilbage til kilderne og regnede de ældste skriftlige kilder for mere autentiske og sande end de yngre, og at man altså i oversættelsen af Det gamle Testamente prioriterede en oversættelse fra hebraisk for mere sand end en oversættelse fra græsk.

 

Når man så i dag oversætter Det gamle Testamente, er der forskellige regler man følger for oversættelsen. En af dem er som sagt, at man oversætter fra den hebraiske tekst. En anden regel er, at hvis man mener at der er indsneget sig en fejl i den hebraiske tekst, så kan man oversætte fra den græske tekst.

Og det er lige præcis det der er sket her i oversættelsen af Sl.65,2, hvor den hebraiske tekst er

FOR DIG STILHED LOVPRISNING, GUD PÅ ZION.

Her er vi nødt til på dansk at indføje et "ER". Det er almindeligt på hebraisk, at man ikke bruger "er", men det er vi nødt til at tilføje, når det skal være dansk. Altså:

FOR DIG, GUD PÅ ZION, ER STILHED LOVPRISNING.

Men de danske oversættere har øjensynlig ikke kendt til, at stilhed kan være lovprisning af Gud, og har derfor ment, at der måtte være en fejl i den hebraiske tekst. Og så har de tyet til ovenstående oversættelsesregel nummer to, at hvis man mener, at der har indsneget sig en fejl i den hebraiske tekst, så må man oversætte fra den græske. Og i den græske tekst står der netop "Dig skal vi lovprise".

 

Så oversættelsen af dette sted i Det gamle Testamente er interessant af to grunde: Dels siger det måske noget om, hvor lidt kendskab til meditation som spirituel praksis der er i den danske folkekirke, dels at de gamle jøder kendte til at meditere og selv vidste, at stilhed er lovprisning af Gud.

 

Gustav Bonnevie, København den 24. november 2015