HVORDAN MEDITERE - OG HVORFOR

 

WORLD COMMUNITY FOR CHRISTIAN MEDITATION

WCCM DANMARK

På denne side vil vi først ganske kort forklare, hvordan man mediterer denne form for kristen meditation..

 

Dernæst følger et introduktionskursus over 6 gange.

 

Og til sidst 2 små artikler om, hvorvidt meditation er noget der strider imod kristendommen.

HVORDAN MEDITERE?

 

Der findes ikke kun én form for kristen meditation. Men vi følger en tradition, der går tilbage til de såkaldte ørkenfædre i 300-tallet, og formentlig tilbage til Jesus selv.

 

 

DEN MEDITATIONSFORM, JOHN MAIN ANBEFALER

 

går i al sin enkelhed ud på at sidde stille med opret ryg og inde i sig selv sige et mantra, et bøns- eller meditationsord, i en stille og rolig rytme i 20 - 30 minutter to gange om dagen.

 

Det mantra, John Main anbefaler, er "Maranata", (1.Kor.16,22) en bøn på aramaisk, der betyder "Kom, Herre". Aramaisk er det sprog Jesus talte. Jesus har formentlig selv bedt denne bøn.

 

I forhold til meditation betyder det mindre hvad ordet, maranata, betyder, man skal blot sige lyden i en stille og rolig rytme, ma-ra-na-ta, og have opmærksomheden rettet mod Guds nærvær i ens hjerte. Det er den stille og rolige gentagelse af lyden, der gør at hele kropppen langsomt slapper af, og man kan nå en indre stilhed i sindet.

 

Det er denne indre stilhed i kroppen og sindet, der påvirker den mediterende i retning af fred, glæde og harmoni.

 

Nedenfor følger et introduktionskursus i meditation over 6 gange.

Det er skrevet ligesom til en, der skal lede et sådant kursus. Men man kan sagtens læse det selv.

 

Uge 1 - Hvad er Kristen Meditation?

 

Start med en introduktion. Bed hver person om at sige deres navn og om de har mediteret før.

Fortæl kort om din egen vej til Kristen Meditation (Max 5 min).

Hvis andre fra gruppen er der - inviter dem da til at tilføje noget om deres egen erfaring. (1 eller 2 minutter hver)

Forklar at meditation er en universel praksis; i den kristne tradition en form for bøn. Der er ingen svære teorier eller teknikker at mestre. Mind dem om at meditation er hjertets bøn, så alle tanker, også de hellige, lægges til side. I de følgende uger vil disse temaer blive dækket:

Uge 1 – Hvad er meditation?

Uge 2 – John Main

Uge 3 – Traditionens Rødder

Uge 4 – Bønnens Hjul

Uge 5 – At slippe egoet

Uge 6 – Meditationens Frugter

Oplæg:

 

Hold oplægget ud fra noterne i Oplæg 1 nedenfor.

 

Meditation

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med ryggen oprejst, luk øjmeme let. Læg hænderne på knæene eller på lårene. Slip alle spændinger og bevægelser i kroppen, så den er afslappet, men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bønsordet eller mantraet stille og indvendigt. Det ord vi anbefaler, er det hellige kristne ord på aramæisk, det sprog Jesus talte: Ma ra na ta.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - ta. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer, er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget, at du har glemt at sige det, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Meditation 20 eller 25 minutter

 

Læsning efter meditationen

 

Mantraet vil føre dig ind i dybere stilhed. Stilheden fører dig til større dybde. I dybden finder du ikke idealer eller ideologier, men Gud, som er kærlighed. Vejen er at acceptere at blive mere og mere enkel hver dag i dit liv. Meditation er en vej til rensning af hjertet. Til at lægge al frygt og alle begrænsninger bag sig og simpelthen gå ind i Guds nærvær. Fr. John Main

 

 

Deling og spørgsmål

 

Fortæl om Verdensfællesskabet for Kristen Meditation, World Community for Christian Meditation, WCCM, og del brochurer, newsletter og andre materialer ud.

Fortæl om hjemmesiderne, den danske www.kristenmeditation.org og den internationale www.wccm.org og www.theschoolofmeditation.org. Og om muligheden for daglige og ugentlig læsninger.

Anbefal Laurence Freemans bog, Kristen Meditation: Din daglige praksis.

Foreslået Ny Testamente læsning: Mathæus 6: 5-6

 

Slut af med verdensfællesskabets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.
Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

 

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne menneskers hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre."

Amen

 

 

Oplæg 1 Noter Hvordan meditere?

 

Hvordan mediterer vi?

Vi mediterer ved at blive stille.

Det første vi gør er at sidde stille.

Meditation er ikke noget vi gør i vores hoveder. Det involverer hele personen - krop, sind og ånd.

Så hvordan vi sidder er vigtigt.

Det er vigtigt at sidde med ret ryg.

Vi ønsker at være til stede og vågne. Jesus sagde "hold Jer vågne og bed" Matt.26,41.

Vores fysiske stillling er første trin: vi bliver så stille vi kan fysisk.

Den virkelige stilhed er indeni.

Det første vi opdager, når vi sidder stille, er at vores sind ræser af sted fra den ene tanke til den anden, fra et plan til et andet, fra et minde til et andet, fra en fantasi til den næste.

Af den grund taber en del mennesker modet, når de begynder. Men tab ikke modet. Det er netop derfor, vi har brug for at meditere. Vi gør det for at berolige sindet og så bringe sindet ind i hjertet.

Meditation er at lære at være i øjeblikket. Vores sind er enten beskæftiget med fortiden eller fremtiden eller en fantasi.

Kun i det øjeblikkelige nu kan vi finde ægte ro og blive et med den Gud som er.

Meditation er arbejdet med at komme ud af fortiden, lade fremtiden ligge og komme ind i nutidens virkelighed, som vi også kan kalde Guds Himmerige, hvor vi finder Guds tilstedeværelse inden i os.

Det er som at køre i en hurtig strøm af trafik. Vi er nødt til at geare ned fra hurtigt til langsomt gear - vi er nødt til at sætte farten ned.

Det må vi gøre for overhovedet at komme af motorvejen.

 

Vi kan ikke gøre dette helt selv. Paulus fortæller os at helligånden beder inden i os, dybere end med ord Rom.8,26-27. Når vi mediterer lader vi vores bøn blive helligåndens bøn.

Når vi mediterer træder vi ind i en tradition som John Main gav videre til os og som stammer fra de tidlige kristne munke.

De anbefalede sådan en meget simpel og barnlig måde at bede på. Den bringer os ind til hjertet eller til vores oprindelse.

De sagde: Tag et enkelt ord, et bøns ord eller mantra; et helligt ord.

Gennem hele den tid, meditationen varer, gentager vi dette ene ord tillidsfuldt fra begyndelsen til enden af vores meditationstid. Vi lader alle andre tanker passere.

Når vi bliver distraherede begynder vi at sige ordet igen.

Distraktioner kommer hele tiden. De er almindelige, vi bekæmper dem ikke, vi giver dem bare ikke opmærksomhed.

Vi siger ordet vedholdende, med opmærksomhed og med kærlighed.

Når vi giver ordet opmærksomhed, tager vi opmærksomheden væk fra os selv, vi forlader egoet. Jesus fortæller os, at hvis vi vil følge ham, må vi lade det gamle selv bag os.

Når vi siger det vedholdende, giver vi slip på vores tanker og besiddelser.

Når vi siger det med kærlighed, elsker vi Gud.

Hvad skal der ske i min meditation? Der sker ingenting, men gradvist ændrer det vores liv, når vi oplever åndens frugter vokse i os.

Nogen gange vil meditationen udløse stor fred og fryd. Men det er ikke derfor vi mediterer. Vi mediterer ikke for at få noget ud af det.

Jesus sagde i saligprisningerne "Glade er de fattige i ånden for himmeriget er deres." Matt.5,3.

Når vi mediterer, bliver vi fattige i ånden.

Det er vigtigt at vælge det ord vi skal bruge. Det er vigtigt at vi bliver ved det samme ord gennem hele meditationen og hver gang vi mediterer. Det gør det muligt for ordet at rodfæste sig i vores hjerte.

 

Vi kan bruge ordet "Jesus", eller "Abba". Det ord vi anbefaler, er Maranata.

Det er den ældste kristne bøn og det er det sprog Jesus talte, det betyder "Kom Herre". Paulus slutter det første brev til Korintherne med det 1.Kor.16,22

. Det er et meget helligt kristent ord.

Vi siger det ikke for dets mening, vi tænker ikke over meningen. Vi siger det bare tillidsfuldt, opmærksomt, og kærligt.

Vi siger det som fire stavelser ma - ra - na - tha.

 

Mediter to gange om dagen om morgenen og om aftenen i omkring 25 minutter.

Meditation er enkelhed i sig selv. Det eneste svære er at det er så simpelt. Det som gør det muligt for os alle er at det er så enkelt.

Problemet er at vi ikke er så enkle, vi er nødt til at møde vores besværligheder. Meditationen selv vil forenkle os, hvis vi tålmodigt og blidt lader den gøre sit arbejde.

 

Fra bogen "Jesus, the teacher within", Laurence Freeman, OSB

Uge 2 - John Main

 

Ønsk alle velkommen tilbage og lav en introduktions runde igen, hvis der er nye.

Referer kort sidste uges tale om "Hvordan meditere?"

Forklar at det i aften handler om Benediktinermunken John Main. Vi skal høre hvordan han gennem sin egen trosrejse genopdagede meditation, som en bønsform for det moderne menneske i den kristne tradition.

 

Oplæg:

 

Hold oplægget ud fra Oplæg 2 herunder.

 

Meditation

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med ryggen oprejst, luk øjmeme let. Læg hænderne på knæene eller på lårene. Slip alle spændinger og bevægelser i kroppen, så den er afslappet, men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bønsordet eller mantraet stille og indvendigt. Det ord vi anbefaler, er det hellige kristne ord på aramæisk, det sprog Jesus talte: Ma ra na tha.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - tha. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer, er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget, at du har glemt at sige det, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Læsning efter meditationen

 

"Al kristen bøn er at vokse i bevidstheden om Gud i Jesus. Og for at nå til den voksende bevidsthed må vi komme i en tilstand af uforstyrrethed, en nærværende opmærksomhed. Den eneste vej jeg har været i stand til at finde til den stilhed, uforstyrrethed og koncentration, er mantraets vej." Fr. John Main

 

 

Deling og spørgsmål

 

Hvis der er nogle nye, så fortæl om verdensfællesskabet for kristen meditation, del brochurer og bogmærke ud, fortæl om hjemmesiderne og maillisten man kan komme med på , hvis man vil.

 

Slut af med verdensfællesskabets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.
Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne menneskers hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre." Amen

 

 

Anbefal John Mains bog Christian Meditation: The Getsemani Talks.

Foreslået Ny Testamente læsning: Mathæus kap. 6, vers 7-15.

 

 

 

Oplæg 2

 

FR John Main og meditation i den kristne tradition

 

John Main blev født i London af irske forældre i 1926.

Efter sine skoletid gjorde han tjeneste som journalistelev på fronten under de sidste faser af 2. verdenskrig. Derefter gik han ind i en religiøs orden, men kun kort tid, og forlod den for at studere jura ved Trinity College i Dublin.

Efter at have taget sin eksamen gik han ind i den britiske udenrigstjeneste og blev sendt til Malaysia, hvor han blev en del af guvernørens stab og begyndte at lære kinesisk.

En dag blev han sendt ud for at besøge en indisk hindumunk, som ledte et hjem for forældreløse børn og en ashram i udkanten af Kuala Lumpur.

Munkens fredsommelige og rolige visdom gjorde et dybt indtryk på John Main.

Af denne hindumunk lærte John Main en enkel form for meditation: den vedholdende recitation af et mantra i løbet af to daglige meditationsperioder, før og efter dagens arbejde. Munken opfordrede John Main til at meditere som kristen. Han brugte det hellige kristne ord maranatha som mantra.

Hver uge vendte John Main tilbage til sin lærer, til disciplinen med fysisk og psykisk stilhed og enkelhed. Han har fortalt, at i den periode blev hans spirituelle liv åbnet til nye dybder.

Efter krigen vendte han tilbage til Europa for at undervise i international lov i nogle år.

I den tid deltog han dagligt i messen og fortsatte med at praktisere meditation.

Derefter trådte han ind i et benediktiner kloster i London.

Hans novicemester sagde, at han skulle holde op med sin meditation og fokusere på mere intellektuelle former for bøn – hvilket han lydigt gjorde.

 

Nogle år senere fik et møde med en student ham til at undersøge og lede i kristne skrifter, og derved genopdagede han den meditative praksis som en form for kristen bøn.

Han begyndte at formidle hjertebønnen, en bøn der fokuserer på en kort sætning eller et bøns ord – han opdagede at det i høj grad var en del af kristen tradition gennem århundrederne.

Han fandt denne praksis beskrevet i John Cassians undervisning og hos ørkenmødrene og –fædrene fra det 4. århundrede, som alle kom til at influere Skt. Benedikts undervisning i bøn.

Hans trosrejse og hans erfaring med bøn fordybede hans forståelse af Jesus’ undervisning om at give slip på alt sit eget – afdække skatten indeni – og i Paulus’ undervisning – at Helligånden beder indeni os, Rom.8,26-27..

John Main dannede kristne meditationsgrupper i London og gik videre og dannede et lille munkesamfund i Montreal i Canada.

Fra denne begyndelse har WCCM (World Community for Christian Meditation) spredt sig over hele verden – det er økumenisk (mellemkirkeligt) og bliver accepteret af stadig flere kristne som en solid og meget nødvendig form for bøn for moderne mennesker.

Den der for tiden er inspirator og administrativ leder af WCCM – er en benediktiner munk og præst, Laurence Freeman.

 

From:John Main - A Biography, by Paul Harris

 

Se også “Journey to the Heart”, red. af Kim Nataraja, Canterbury Press, London 2011

Uge 3 - Vores traditions rødder

 

Ønsk alle velkommen tilbage - introrunde igen, hvis der er nye.

Referer kort sidste uges oplæg.

Forklar hvordan vi sidste uge lærte om John Main og hvordan han genopdagede meditation som en relevant og vigtig form for bøn i vores moderne verden. I denne uge vil vi lære om nogle af de tidligste lærere i denne form for bøn; hvad de lærte og hvordan det er blevet bragt videre gennem tiderne. Det er ikke en historietime, men et møde med en levende linie af lærere.

 

Oplæg:

 

Oplæg 3 se nedenfor

 

Meditation

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med ryggen oprejst, luk øjmeme let. Læg hænderne på knæene eller på lårene. Slip alle spændinger og bevægelser i kroppen, så den er afslappet, men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bønsordet eller mantraet stille og indvendigt. Det ord vi anbefaler, er det hellige kristne ord på aramæisk, det sprog Jesus talte: Ma ra na tha.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - tha. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer, er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget, at du har glemt at sige det, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Meditation 20 eller 25 minutter

 

Læsning efter meditationen

 

"Ved at sige mantraet træder du ind i en stor tradition af mænd og kvinder, som har mediteret igennem århundrederne og som i meditation har søgt at trancendere deres egne begrænsninger og gå ind i Guds mysterium.. at gå ind i hjertet af den hellige energi…vi gør dette ved at gå ind i vores eget hjerte." John Main

 

Spørgsmål og svar

 

Hvis der er nytilkomne, så fortæl dem om WCCM, Verdensføllesslanet for kristen meditation, del brochurer, nyhedsbreve, andre materialer og hjemmesideadressen ud.

 

Slut af med verdensfællesskabets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.
Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne mænds og kvinders hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre." Amen

 

Anbefal John Mains bog Word into Silence

 

 

 

Oplæg 3

 

Vores traditions rødder

John Cassian

 

Vores oplevelse af Guds ånd er grundlæggende den samme igennem alle perioder og tider.

Det er derfor evangeliet og Paulus' breve stadig er relevante for os i dag.

Det er det samme møde med den forløsende Gud i Jesus, som er den samme i dag, i går og for evigt.

Det vigtige i denne sandhed for os i dag er at skønt ingen kan gøre vores rejse for nogen andre, kan vi stadig drage nytte af dem, der har gået vejen før os.

Gennem kristendommens historie har mennesker i bøn opfyldt en speciel mission ved at bringe deres samtidige generationer til den samme oplysthed, den samme genfødsel af ånden, som Jesus prædikede.

 

En af lærerne, Johannes Cassian i det 4. århundrede, er en af de mest indflydelsesrige lærere i vesten.

Han har særlig betydning som lærer og inspirator for Skt. Benedikt og for hele den vestlige klosterbevægelse.

Cassians egen vej begyndte med hans søgen efter en lærer i bøn.

Hans særlige kvalitet, der giver ham så stor autoritet og umiddelbarhed, er hans evne til at lytte og hans evne til at kommunikere hvad han har hørt og gjort til sit eget.

Cassian og hans ven Germanus rejste til ørkenen i Ægypten, hvor de hellige munke var at finde.

Det var ved at lytte til de hellige udlægninger af abbeden Isaac, at Cassian blev optændt af en entusiasme for bøn og den faste beslutning om at være vedholdende.

 

Abbed Isaac talte smukt og oprigtigt, men som Cassian konkluderede i sin beretning om den første samktale (Conference) med Abbed Isaac om bøn: "Med disse den hellige Isaacs ord blev vi nærmere forblændede end tilfredse. Skønt vi tænkte at bønnens fortræffelighed var blevet vist os, havde vi stadig ikke forstået dens natur og den kraft der kunne vindes og vedligeholdes ved at blive ved med det".

Hans oplevelse var helt klart den samme, som mange har i dag, når de har hørt inspirerende ord om bøn, men bliver ladt tilbage uden instruktion til den praktiske udførelse, der virkelig gør en bevidst om ånden, der beder i vores eget hjerte.

Cassian og Germanus vendte ydmygt tilbage til Abbed Isaac med dette enkle spørgsmål: "Hvordan skal vi bede, lær os det, vis os det?"

 

Hans svar findes i Cassians 10. Conference, som har haft en kæmpe indflydelse på den vestlige forståelse af bøn helt til vores egen tid.

Det viser for det første, at bøn både er erkendelse og oplevelse af vores egen fattigdom, vores egen fuldstændige afhængighed af Gud, som er kilden til vores væren. men den er også kilden er vores forsoning, vores berigelse ved Guds kærlighed i Jesus.

Dette dobbelte aspekt af bøn: fattigdom og forsoning, leder Cassian til at beskrive den tilstand, vi oplever i bøn, som "en kæmpe fattigdom".

 

"Sindet må uophørligt holde fast ved mantraet," skriver Cassian, "indtil det, styrket ved gentagende brug, afviser rigdommen og omfanget af tanker af alle slags og indskrænker sig selv til enkelheden i det ene ord. De som opdager denne fattigdom, ankommer med lethed til den første af saligprisningerne: Velsignet er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres."

For Cassian var det åndelige liv, den seriøse vedholdenhed i enkelheden med et eneste ord, en påskefest. Ved at holde ved går vi fra sorg til glæde, fra ensomhed til fællesskab. Vi oplever at den levende ånd uophørligt fornyer os.

 

Samtidig ser han det kristne fællesskab som et middel til at lede hver enkelt individ til en bevidsthed om fællesskabet med alle i Jesus.

Ligesom mantraet er vores enkle ofring i bøn, er vores relationer med hinanden i vores fællesskab tegnet og midlet, der skal føre til påskerejsen fra angst til kærlighed.

Et af hans tilbagevendende temaer er personlig bevisførelse. Vi må kende det i vores eget dyb, vi må praktisere mere end lære, være mere end gøre.

Først og fremmest må vi være fuldt årvågne i forhold til skønheden og underet i vores væren og til mysteriet med Jesus ånd i vores hjerte.

 

Når Cassian er så vigtig i dag, er det på grund af hans enkle og direkte facon.

Hvordan opfylder vi Jesus bud om at "Forblive vågne og bede"? Ved at gøre vores erfaring med enkelhed i bønnen dybere. Den enkle og praktiske måde han underviser i, er at bruge mantraet. Det enkle mål er "hjertets renhed". Det er alt vi skal beskæftige os med; at sige mantraet med tillid, vedholdende og med kærlighed. Resten vil blive givet til dig. Vejen til renhed i hjertet, til fuld klar opmærksomhed er enkelhedens vej, Mantraets simple og store fattigdom.

 

Denne enkle form for bøn er blevet givet videre gennem alle tider i den kristne tradition. En af ørkenfædrene, Abbed Isaac, sagde at han havde fået den af de apostolske fædre. Cassians lære blev ført videre af Skt. Benedikt, og vi ser den slags bøn i skrifter som Uvidenhedens Sky (Cloud of Un-knowing) og Augustin Bakers skrifter. Vi hørte sidste uge hvordan det blev genfundet af John Main, og hvor relevant og vigtigt det er i vores moderne verden.

 

Fra 12 taler for mediterende, Dom John Main, spor 7.

 

Uge 4 Bønnens Hjul

 

Ønsk alle velkommen tilbage og lav en intro runde hvis der er nykommere.

Nu da vi har mediteret i et stykke tid, er vi brevet introduceret til hjertes bøn. For de fleste er det en ny oplevelse. I lyset af denne erfaring spørger vi nu "Hvad er bøn?"

Alle former for bøn har værdi og meditation erstatter ikke andre former for bøn. Skønt den måske forenkler dem hen ad vejen, ligesom andre ting i lived forenkles gennem meditation. I den kristne tradition leder alle former for bøn tilbage til åndens bøn i hjertet.

 

Oplæg

 

Oplæg 4 se nedenfor

 

Meditation

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med ryggen oprejst, luk øjmeme let. Læg hænderne på knæene eller på lårene. Slip alle spændinger og bevægelser i kroppen, så den er afslappet, men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bønsordet eller mantraet stille og indvendigt. Det ord vi anbefaler, er det hellige kristne ord på aramæisk, det sprog Jesus talte: Ma ra na ta.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - ta. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer, er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget, at du har glemt at sige det, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Meditation 20 eller 25 minutter

 

Læsning efter meditationen

 

"Meditation er at blive stille i centeret af vores væren. Når vi mediterer kommer vi ind i denne centrale stilhed, som er kilden til vores aktivitet, vores bevægelse hen imod Gud gennem Jesus Kristus indeni os. Bevægelsen af et hjul kræver stilhed i centeret. Det er forholdet imellem aktivitet og kontemplation." Fr Laurence Freeman

 

 

Deling og spørgsmål

 

Hvis der er nye fortæl om Verdensfællesskabet for Kristen Meditation og del brochurer, newsletter og andre materialer ud.

Fortæl om hjemmesiderne, ugentlig læsning og teachings.

Anbefal genlæsning af Laurence Freemans bog, Kristen Meditation: Din daglige praksis.

 

Foreslået Ny Testamente læsning: Romerbrevet kap. 8, vers 26-27

 

Slut af med verdensfællesskabets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.

Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne mænds og kvinders hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre."

Amen

 

 

 

Oplæg 4

 

Bønshjulet

 

Meditation er en universel spirituel tradition og spirituel praksis. Vi finder meditation i alle de store spirituelle traditioner, og altså også i den kristne tradition.

I denne uge skal vi høre om meditationens plads i den kristne tradition.

 

I begyndelsen af Johannes-evangeliet møder vi Jesus for første gang. To af hans disciple begynder at følge ham, han vender sig og stiller dem et meget enkelt spørgsmål: ”Hvad søger I?”

Det kunne være det spørgsmål, som bliver begyndelsen på vores egen spirituelle rejse.

I alle de store religiøse traditioner er bøn den måde, vi søger denne dybde og ultimative visdom.

Ifølge de tidlige kristne lærere definerer bøn vores måde at leve: “Den måde, du beder, er den måde du lever”.

 

Der er mange former for bøn. Vi har forskellige måder på forskellige tidspunkter betinget af vores behov, vores sindstilstand, afhængig af om vi er alene eller sammen med andre osv.

Alle former for bøn har værdi, afhængig af om de kommer fra et seriøst hjerte.

I den kristne tradition er der en vidunderlig rigdom og forskellighed i former for bøn. For eksempel: eukaristien, sakramenterne, bønner om noget bestemt, forbønner, karismatisk bøn, overgivelse.

 

Der er mange private, personlige måder at bede på: nogle mennesker beder når de dyrker fitness, når de går tur i naturen; også forskellige former for kunst kan være spirituelle praksisser.

 

 

En god måde at forstå bøn er brugen af hjulet som symbol. Et hjul betyder

bevægelse.

Bøn er vores bevægelse eller rejse mod Gud.

Hvis bønnen skal være reel, må den have jordforbindelse, ellers vil den bare

dreje rundt og rundt og ikke komme vegne.

Bøn må have jordforbindelse, og være integreret i vores daglige liv.

Egerne i hjulet repræsenterer de forskellige former for bøn.

De løber sammen i hjulets akse – centrum.

 

I kristne termer: I centrum finder vi Kristi bøn, Kristi Ånd som beder i os.

Alle vore former for bøn bevæger os hen til Kristi bøn, og hans bøn er hans kontemplation i Faderen og hans kærlighed til verden.

Jesus har gennemført sin rejse som menneske til Faderen, men han vender også tilbage til os. Hans ånd, Helligånden er i vores hjerter.

 

Augustin (o. 400) sagde: “Jesus er vor lærer i bøn, fordi han beder i os, med os og for os.”

Hans bøn rummer og forener og fuldender alle former for bøn.

Paulus siger: ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.”

I vores forhold til Kristus bevæges vi igennem vores egen bøn og vores egne liv, hinsides vores egen ego-verden ind i Ånden eller ”Kristi sind” (1.Kor.2,16) og vi finder vores egen identitet forklaret eller udvidet.

Vi kunne sige ”Jeg beder ikke mere selv, men Kristus beder i mig.”

Bønnen fra hver enkelt af os flyder ud i Kristi bøns store ocean.

Hvordan finder vi vores egen vej til hjulets akse?

I den kristne tradition finder vi den måde at bede, som John Main genopdagede for så mange af os, den tradition som først blev lært af de tidlige munke, en enkel form for hjertets bøn.

De sagde “Tag en enkelt ord eller en kort sætning, en som er hellig i vores egen tradition. Gentag ordet eller sætningen kontinuert i dit sind og i dit hjerte. Lyt til ordet, mens du siger det, hav din opmærksomhed på det.”

 

Vi tillader ordet at guide os gennem vore tanker, bekymringer og distraktioner. Det vil lede os nænsomt ad stilhedens og enkelhedens vej og ind til den stilhed vi finder i centeret af vores væsen.

Den stilhed er ikke passivitet eller søvn. Jesus sagde ”Våg og bed”. Den stilhed er ren vågenhed, ren bevidsthed.

Hvis vi kan erfare den stilhed ved hjulets akse, vil vi opdage en vidunderlig transformation/forvandling af vore egne liv.

I centrum af hjulet er der stilhed. Ved yderkanten er der bevægelse. Det er der vi finder bevægelsen i vores egne liv: vores arbejde eller relationer, i vores aktiviteter.

Hvis ikke der er stilhed, er der ikke bevægelse.

Kvaliteten af vore liv afhænger af den stilhed, vi finder i centeret/centrum..

 

I Jesus’ undervisning om bøn er det vi finder undervisning i kontemplation (Mattæus kapitel 6).

Det første element han taler om, er det indre. Han siger “Gå ind id it kammer (hjertet) og bed til din Far, som er i det skjulte.” Matt.6,6.

 

Han taler om at være stille: "Stå ikke på gadehjørnerne og bed som hedningene, der tror at jo mere de siger, jo mere bliver de hørt." Han siger: Pas på ikke at blive spirituelle materialister og tro, at jo mere I gør, jo bedre bliver vi.

 

Han fortæller os at vi skal have tillid. "Din himmelske fader kender dine behov før du spørger". Vi behøver ikke give Gud en indkøbsliste over vores behov.

Han beder os tage det roligt. "Lad være at bekymre Jer om materielle ting, hvad I skal have på og hvad I skal spise og drikke". Vi skal ikke lade vores daglige fornødenheder blive til besættelser eller frygt.

 

Han beder os være opmærksomme. "Vend dit sind mod Guds Himmerige".

Han beder os være nærværende. "Bekymrer Jer ikke for i morgen".

Det er alle de grundlæggende elementer i meditation eller hjertets bøn: Inderlighed, tillid, ro og opmærksomhed.

 

Essensen af al bøn er at være opmærksom på det vi finder i hjulets akse og i vores egne hjerter.

Det, der gør bønnen kristen, er at den er centreret i Kristus. Det flyder alt sammen ind i Kristus' bøn.

Jo dybere vi kommer ind i Kristus' bøn, ind i stilheden i vores hjertes center, jo mere bliver vores andre former for bøn beriget. De transformeres og fordybes og den spirituelle mening med dem forøges ved praktisering af meditation.

 

Uge 5 – At lægge Selvet bag sig

 

Byd alle velkommen - lav intro runde hvis der er nye.

Jesus sagde: "Hvis nogen vil følge mig, må han lade selvet bag sig" Matt.16,24.

 

Når vi mediterer, gør vi lige præcis det. Vi følge det enkle kald Jesus gør, som er basis for kristendommen. At sige mantraet er en disciplin, der hjælper os til at overskride alle begrænsninger i vores liv. Mantraet leder os ind i oplevelsen af frihed i centret af vores væren, dér hvor ånden bor.

 

Oplæg

 

Oplægget holdes efter noterne nedenfor

 

 

Meditation

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med ryggen oprejst, luk øjmeme let. Læg hænderne på knæene eller på lårene. Slip alle spændinger og bevægelser i kroppen, så den er afslappet, men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bønsordet eller mantraet stille og indvendigt. Det ord vi anbefaler, er det hellige kristne ord på aramæisk, det sprog Jesus talte: Ma ra na ta.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - ta. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer, er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget, at du har glemt at sige det, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Meditation 20 eller 25 minutter

 

Læsning efter meditationen

 

"Vi må først komme os selv nær ved at finde vores eget sande selv. Men vi må stadig lære at gå ind i det paradoks Jesus sætter op for os: "Den der vil finde sit liv må miste det" Matt.16,25.

Meditation er troens bøn, fordi vi er villige til at følge lærerens anvisning: Vi er villige til at tabe vores liv, så vi kan realisere vores eget fulde potentiale." John Main

 

Spørgsmål og svar

 

Hvis der er nye, så fortæl dem om Verdensfællesskabet for kristen meditation, del brochurer, nyhedsbreve, andre materialer og hjemmesideadressen ud.

 

Slut af med verdensfællesskabets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.
Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne mænds og kvinders hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre."

Amen

 

Anbefal Laurence Freemans bog "Selfless Self".

Foreslået Ny Testamente læsning: Matthæus kap. 7, vers 13.

 

 

 

 

Oplæg uge 5 At lade selvet bag sig.

 

Jesus sagde " Hvis nogen ønsker at følge mig, må de lade selvet bag sig".

Vi mediterer for netop at gøre det, for at følge det grundlæggende kald, som Jesus udsiger og som er basis for den kristne tro - at lade selvet bag sig, så vi kan rejse med Kristus på hans rejse tilbage til Faderen.

At sige mantraet er en disciplin, der hjælper os til at trancendere alle vores begrænsninger i vores liv.

Mantraet leder os ind til oplevelsen af frihed i centret af vores væren, hvor ånden bor.

"Hvor der er ånd, er der frihed", siger Paulus 2.Kor.3,17.

 

Mantraet introducerer os til denne frihed ved at hjælpe os med at passere over til "den anden", (med andre ord at bevæge os fra os selv til Gud). Det gør det ved at hjælpe os med at tage vores opmærksomhed væk fra os selv. Det er det Jesus mente med at "lade selvet tilbage".

Det er en erfaring, som de fleste moderne mennesker ikke er vant til eller forstår helt klart.

Tendensen i vores samfund er at lægge vægt på hvor vigtigt det er at føre sig selv frem, beskytte sig selv og projicere sig selv ud.

Vores samfunds materialisme sætter "Hvad jeg vil have" i centret for vores liv. Det betragter "den anden" som blot et objekt, som vi ser ud fra vores egen nydelse eller fordel.

 

"Den anden" er kun virkelig "den anden", hvis man nærmer sig den anden med ærefrygt for den anden selv.

Vi må lære at give den anden fuld opmærksomhed og ikke tænke på den andens betydning for os.

Hvis vi begynder at gøre Gud til et objekt, så forsvinder Guds unikke virkelighed og specielle værdier for os og Gud bliver bare en projektion af os selv.

 

Mange mennesker har forvekslet selvforsagelse med selvforkastelse, men vores meditation løber ikke væk fra os selv. Det er ikke et forsøg på at slippe for ansvaret for vores eget liv og vores relationer.

Meditation er nærmere en bekræftelse af os selv. Ikke det selv, der vil have dit eller dat; dét aspekt af vores selv er illusioner og kan blive til små egoer, når vi isolerer dem fra det centrale punkt i vores liv, det centrale punkt, hvor vores selv eksisterer i komplet harmoni med Gud (den anden).

Gud er kilden til vores eksistens og opretholderen af vores dybe selv.

Det er dette hele og virkelige selv vi bekræfter i stilheden i meditationen.

 

Vi kan ikke komme til det med vold eller ved at prøve at besidde eller kontrollere det.

Hvis vi gør det er vi i en absurd position, hvor egoet prøver at styre selvet, eller uvirkeligheden dikterer virkeligheden, eller halen logrer med hunden.

I meditation bekræfter vi os selv ved at blive stille, tillade vores virkelige selv at blive mere og mere tydeligt og at sprede sit lys ind i vores væren.

På vej i denne åndelige og naturlige vækst proces prøver vi ikke at gøre noget. Vi lader simpelthen os selv være.

Når vi lader selvet bag, er vi i en tilstand af frihed og modtagelighed, der tillader os at være i forbindelse med Gud. Det er den tilstand der gør det muligt for os at tillade Gud at sige (ikke med ord) "Jeg elsker dig".

Vi kan kun opnå denne bevægelse af selvet hvis vi lader selvet bag os, når vi tager vores bevidsthed væk fra dens optagethed af "mig" og leder den imod "Du".

 

Selvoptagethed er midlet til indskrænkning og begrænsning af selvet.

Selvforsagelse er på den anden side midlet til frigørelse af selvet til dets virkelige formål, der er at elske Gud.

Meditation er en enkel og naturlig proces. Det er den proces der åbenbarer vores ægte væren som en tilstand af åbenhjertet modtagelse af Jesus ånd, der bor i vores hjerter.

 

Denne åbenbaring sker, når vi frasiger os egoet og træder til side væk fra ydre manifestationer af vores bevidsthed såsom tanker, ord og billeder og i stedet bevæger os ind på selvets bevidsthedsniveau.

Så bliver vi stille, fordi vi er kommet ind i stilheden og er helt vendt imod den anden.

I denne fulde bevidsthed og helt frie stilhed åbner vi naturligt os selv for ordet, som fortsætter fra stilheden.

Det er Guds eget ord i hvilket vi er kaldet til live, i hvilket vi selv bliver talt til af vores skaber.

Det er det levende ord inden i os.

 

Vores tro fortæller os at vi er helt forbundet med det ord og at vi må kende det fuldstændigt i højde, bredde og dybde og kende det selvom det er hinsides al viden.

Stilheden bringer os til den viden, som er så enkel at ingen tanke eller forestilling nogensinde kan indeholde eller repræsentere den.

Ved at forsage os selv kommer vi ind i stilheden og fokuserer på den anden.

Sandhedens åbenbaring sker, når vi er i harmoni med os selv i Gud.

 

 

Uge 6 - Meditationens Frugter

 

Ønsk alle velkommen og lav en introduktionsrunde, hvis der er nye.

Del lidt om meditationens frugter ud fra dit eget liv og opfordrer andre til at gøre det samme.

De tidlige kristne sagde at måden du beder på, er måden du lever på. Først og fremmest kan vi se på frugterne i dette lys. "Frugter" er et godt ord til at beskrive hvad der sker, når du mediterer, noget der gror naturligt indeni os og gennem os. De fremkommer som et resultant af en proces.

Menneskelivets grundlæggende mening er udviklingen af vores egen guddommelighed/godhed (goodness).

 

Oplæg

 

Oplægget holdes efter noterne nedenfor.

 

 

Meditation

 

Instruktion: Hvordan meditere

 

Sid stille med ryggen oprejst, luk øjmeme let. Læg hænderne på knæene eller på lårene. Slip alle spændinger og bevægelser i kroppen, så den er afslappet, men også vågen. Pres ikke dit åndedræt, lad det finde sin egen rytme.

Begynd at sige bønsordet eller mantraet stille og indvendigt. Det ord vi anbefaler, er det hellige kristne ord på aramæisk, det sprog Jesus talte: Ma ra na ta.

Sig ordet klart i dit sind og hjerte og lyt til det mens du siger det i fire stavelser: Ma - ra - na - ta. Sig det blidt og kontinuerligt, gentag det stille fra begyndelsen til enden af meditationen.

Når tanker og forestillinger kommer, er de distraktioner fra meditationen, så bare slip dem igen. Bliv ved at vende tilbage til ordet. Selv når du har opdaget, at du har glemt at sige det, så begynd igen at sige ordet. Fortsæt med at sige ordet med opmærksomhed, kærlighed og tillid.

 

Åbningsbøn til meditationen, John Mains bøn

 

"Himmelske Fader, åben vores hjerter

for det stille nærvær af din søns ånd.

Led os ind i den mystiske stilhed, hvor din kærlighed åbenbares

for alle som kalder,

Maranatha…kom Herre Jesus"

 

Meditation 20 eller 25 minutter

 

Læsning efter meditationen

 

"I meditation bliver vi helliggjort fordi vi bliver healet. Kilden til vores væren er også kilden til vores healing og det, der gør os hele. Åndens frugter gror gradvist i os fordi vi begynder at vende os imod kærlighedens kraft i centrum af vores væren." Fr Laurence Freeman

 

Deling og spørgsmål

 

Hvis der er nye deltagere, så fortæl dem om Verdensfællesskabet for kristen meditation, del brochurer, nyhedsbreve, andre materialer og hjemmesideadressen ud.

 

Slut af med verdensfællesskabets bøn

 

"Må denne gruppe blive at sandt spirituelt hjem for den søgende en ven for den ensomme, en guide for den forvirrede.

Må de, som beder her blive styrket af den hellige ånd, til at tjene alle som kommer og modtage dem som Kristus selv. Må al verdens lidelse, vold og forvirring i dette rums stilhed møde den styrke, der kan trøste, forny og opløfte den menneskelige ånd.

Må denne stilhed blive en kraft, der kan åbne mænds og kvinders hjerter for Guds vision, og for hinanden i kærlighed og fred, retfærdighed og menneskelig værdighed. Må skønheden i det guddommelige liv fylde denne gruppe og hjerterne på alle, der beder her med glædesfyldt håb. Må alle, der kommer her tynget ned af menneskelige problemer, forlade stedet med taknemmelighed over underet i det menneskelige liv. Vi beder denne bøn igennem Kristus vor Herre."

Amen

 

Anbefal John Main’s bog Moment of Christ, eller Laurence Freeman’s Aspects of Love.

 

Foreslået Ny Testamente læsning Philipperbrevet 2, 1-11

 

Overvej at have en speciel lille event efter denne sjette session for at markere afslutningen af introduktions serien og mind om at vi alle er nybegyndere hver dag.

 

Opmunter til at der dannes en gruppe og sæt dem i forbindelse med en lokal kontakt, hvis du er ude et nyt sted med introduktionen. Fortæl at de kan få CD'er gratis og andre materialer.

 

 

 

 

Uge 6 Oplæg Meditationens frugter

 

Paulus fortæller os, at Åndens frugter er: kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse (Gal.5,22-23).

Vi kan tænke på frugter i retning af “Hvad får jeg ud af meditation:”, og det er kun naturligt at vi beslutter, at vi vil holde os til en bestemt disciplin med en forventning om, at vi vil få noget ud af det..

 

Men frugterne af meditation er den slags frugter, som gør et menneske mindre interesseret i sig selv, mindre selvisk, og mindre optaget af at gøre noget bare for at få noget ud af det.

Vi taler ikke om at sælge alt hvad vi har, og give det til det fattige, eller gøre noget dramatisk eller ekstremt med vores liv. Men vores liv ændres naturligt, efterhånden som frugterne viser sig.

 

Det er som eksemplet her viser: Som voksne ser vi den slags film som underholder os. Hvis vi har børn, ser vi gerne film, som vi ellers ikke ville se. Vi oplever glæde og tilfredshed ved at gå med et barn i biografen til børnefilm. Vores glæde hænger reelt sammen med barnets glæde.

Så frugterne af meditation (Åndens frugter) kan ikke identificeres med en egoistisk slags selvtilfredsstillelse.

Hvad vi opdager er, at frugterne er til glæde for mig selv og også til glæde for andre – min kærlighed, fred, tålmodighed, venlighed påvirker andre.

Dette er i dyb harmoni med hele den kristne forståelse af spirituel vækst.

Læser man i Ny Testamente, ser man ikke en slags forbrugs-spiritualitet. Det er ikke ”følg disse regler og du vil få alt hvad du ønsker”.

Hvad du finder i hjertet af Ny Testamente, og i hjertet af al sand spiritualitet, er buddet om at elske.

 

Kærlighed er den menneskelige handling, der gør os til hele mennesker, fordi den får os til at opleve os som hele mennesker i relation til andre.

Hvis man virkelig vil forstå hvad der er frugterne af meditation, er den bedste måde man kan gøre det, at forstå dem i vores relation til andre.

 

En af Dalai Lama’s store indsigter er “the good heart”.

Hver religion er enestående i forhold til andre, men alle religioner har noget de dybt er fælles om: forestillingen om det gode hjerte. Alle religioner har som sit mål at udvikle den medfødte godhed i mennesker – deres grundlæggende gode natur.

 

Hvis det kommer til udtryk i form af medfølelse, venlighed, tilgivelse, mildhed, omsorg for andre, ånden i at tjene andre – så er det “det gode hjerte”; og vi genkender godhed af den art i et menneske uanset dets tro eller mangel på tro. Vi genkender den i Mother Theresa, vi genkender den I Dalai Lama.

Den grundlæggende mening med menneskelivet er udviklingen af dette gode hjerte. Det er altid orienteret i kærlighed og selvforglemmelse mod andre og kommer især til udtryk i medfølelse og tilgivelse.

 

Vi kan primært se meditationens frugter i dette lys. Frugter er et godt ord til at beskrive, hvad der sker, når man mediterer, da det er noget der gror naturligt i os og gennem os. Det viser sig som et resultat af en proces.

Det er ligesom et frø sået i jorden, det spirer og begynder at vokse i forskellige faser. På et tidspunkt blomstrer det, og sætter frugt med nye frø, og cyklussen starter igen.

Så meditationens frugter er en naturlig del af den spirituelle vækstproces.

Dette er især vigtigt for kristne at huske. For mange af os er det sådan, at når vi tænker på det ”at være god”, tænker vi på noget med en viljesakt. Vi tænker, at vi må overvinde det negative med vores vilje.

 

Paulus beskrev det sådan:“Vi prøver at komme igennem med en kraftindsats af vores vilje, og gang på gang opdager vi, at vi ikke har en særlig stærk vilje.”

Viljekraft alene vil ikke kunne bringe det til særlig meget spirituel oplysning.

Vi har brug for en vis mængde viljekraft, men viljekraft alene vil ikke nå det.

Det er derfor det er så vigtigt at fokusere på det naturlige i vækst i spirituel udvikling.

Læg mærke til i Jesus’ lignelser hvor mange der handler om natur og naturlig vækst og sæd der er sået i jorden.

 

At udvikle og virkeliggøre disse godheds frø – det gode hjerte – det er formålet med meditation.

Det kommer i stand ved en kombination af:

På den ene side vores egen tro (f.eks. den troshandling det er, at vi sætter os ned for at meditere, når vi siger mantraet udholdende og ydmygt fra begyndelsen til enden). Det er troen i meditation – udholdenheden at blive ved til vi er færdige.

Og på den anden side nåde. Nåde er det mystiske nærvær af kærlighedsenergien, Guds kraft i vore liv, som aldrig er langt væk, som vi kan glemme eller ignorere, men som altid er til stede og virker dybt i os.

Imellem tro og nåde foregår dette arbejde.

 

Fra:Towards Fullness of Life, Laurence Freeman, OSB, CD 2 : Track 5.

 

 

 

LUTHER OG MEDITATION

 

Kære WCCM-venner,

 

Var Luther imod meditation?

 

Flere af os har nok erfaring med, at når vi kommer og vil introducere kristen meditation i en kirke, bliver vi ind imellem mødt med modstand fra præster og andre, der siger, at meditation ikke har plads i en luthersk kirke.

 

Men faktisk kan man godt begrunde meditation ud fra nogle af Luthers skrifter. Det vil jeg gøre nedenfor. Men først vil jeg prøve at beskrive, hvordan de der kritiserer os, tænker. For hvis vi skal gå ind i en argumentation med sådan nogle kritikere, er det vigtigt at forstå, hvordan de tænker og ræsonnerer.

I må bære over med at det bliver lidt teologisk. Det er fordi, vores kritikere tænker teologisk. Men jeg vil prøve at nå frem til og understrege konklusionerne så hurtigt som muligt.

 

 

Luthers reformatoriske synspunkt var kort sagt, at et menneske ikke kan gøre sig fortjent til at blive frelst. Det Luther gjorde op med indenfor den katolske kirke på den tid, var den opfattelse, at mennesker kunne købe sig til frelse ved at spytte i bøssen eller ved at gøre gode gerninger. Nej, sagde Luther, det er ikke ved gode gerninger, men kun ved Guds nåde at mennesket bliver ”retfærdigt” i Guds øjne.

Så udfordringen for Luther (og hans nutidige efterfølgere) var menneskers opfattelse af gode gerninger og hvilken værdi de gerninger har. Luther ville sige, at hvis man gør gode gerninger (f.eks. kører flygtninge fra Rødbyhavn til København) for at blive retfærdig i Guds (eller offentlighedens) øjne, så er det et udtryk for selvoptagethed og egoisme, altså ”synd”, hvis man bruger en religiøs term. Eller, hvis man mediterer for at føle sig bedre end "almindelige" folkekirkekristne, så er det på samme måde et udtryk for selvoptagethed og egoisme.

Men hvad så med et menneske, der fuldt ud ved, at det kun er ved Guds nåde, at det retfærdiggøres i Guds øjne? kan et sådant menneske gøre nogle religiøst værdifulde gerninger? Det spørgsmål svarer Luther faktisk ja til, selv om han ikke er meget for at sige det. Men det er faktisk for netop et sådant menneske, (der fuldt ud véd, at det kun er ved Guds nåde at det retfærdiggøres i Guds øjne,) at Luther siger, at en ”gerning” som meditation har en positiv religiøs betydning.

 

Så essensen af det ovenstående er, at vi overfor vores ”lutherske” kritikere siger, at meditation som vi forstår det, ikke drejer sig om at gøre sig retfærdig i Guds eller i andre menneskers øjne. Men at meditation og andre spirituelle praksisser faktisk tjener til, at Guds ånd eller Guds billede (mennesket er jo skabt i Guds billede) træder tydeligere frem i os, for så vidt vi tager imod Guds retfærdiggørelse som nåde.

 

 

Det er det vi ser i det ene af de to skrifter, jeg vil henvise til, ”Om et kristenmenneskes frihed” fra 1520. Skriftet har Luther oprindelig skrevet på latin til paven for at forklare sin reformatoriske opfattelse. Men han er blevet bedt om at oversætte det til tysk og sende det til en vis Hieronymus Mühlpfordt.

Skriftet er opbygget af mange korte kapitler, og hvert kapitel indledes med en nummerering, ”For det første”, ”For det andet”, ”For det tredje” osv.

Det er kapitel tyve der er interessant. Jeg citerer de første linjer:

 

 

 

De gerninger Luther anbefaler, er altså ikke gerninger der kan gøres for at blive retfærdig i Guds øjne, men er gerninger for den, der allerede ”fuldt ud er retfærdiggjort ved troen” Og de gerninger Luther anbefaler, er faste, vågen (det kan være nattevågen, men også blot det at være vågen opmærksom), arbejde og al slags rimeligt tugt. Altså at vores fysiske legeme disciplineres til at være lydigt mod det indre menneske dvs. vores indre, vores sjæl, vores tro.

 

Det Luther beskriver og anbefaler her, er ganske enkelt kristen meditation: at sidde stille og have opmærksomhed på Guds nærvær i os.

 

(Paulus omtaler ”det indre menneske” 2.Kor.4,16 og Ef.3,16. At vi skal blive ligedannet med Kristus taler Paulus om Ef.3,16 og 2.Kor.3,18.)

 

Det andet skrift jeg vil henvise til, er Den store Katekismus fra 1529 og 1530, i afsnittet om dåben. (Se afsnittet "Dåbens symbolik" og "Bodens sakramente" her.) Her bygger Luther videre på et billedsprog, han har hentet fra Romerbrevet kap. 5 i Det ny Testamente, hvor Paulus taler om det gamle menneske og det nye menneske. Det gamle menneske kalder han også Adam, det nye menneske er Kristus. Det gamle menneske er det, som vi i dag vil kalde det naturlige menneske, mennesket med dets naturlige tilbøjeligheder. Og det som Luther skriver i dette afsnit om dåben i Den store Katekismus er, at det dagligt skal indøves i os, at det gamle menneske, Adam, det naturlige menneske skal beherskes og blive mindre, for at det nye menneske, Kristus i os, kan få mere plads.

Det er just præcis det vi indøver i meditation, at ego’et skal blive stadig mindre for at give plads til Ånden i os.

Og sådan taler John Main også, f.eks. i teksterne til 2. august og 17. marts i bogen ”Stilhed og enkelhed”.

 

 

Så hvis der er nogen der siger, at der ikke er plads til meditation i en luthersk kirke, er dét vi kan sige, at vi først kan spørge, hvorfor der ikke skulle være plads til meditation i en luthersk kirke?

Og hvis de andres svar er, at det er fordi vi vil frelse os selv eller gøre os bedre end andre, så kan vi sige, at nej, vi vil ikke frelse os selv, for vi frelses kun ved Guds nåde, og nej, vi vil ikke gøre os bedre end andre, vi vil overhovedet ikke sammenligne os med andre, men ja, vi vil gøre os selv bedre i Guds øjne, fordi vi vil give plads til at vi kan blive omformet/omdannet/ligedannet/forvandlet efter Guds billede i os (og Guds billede i os er Kristus, 2.Kor.4,4 og 4,6). Det er det Paulus taler om det mærkelige sted i 2.Kor.3,18, hvor han taler om, at hvis vi fokuserer på Gud Kristus, bliver vi forvandlet til at ligne det billede vi fokuserer på.

 

Håber det ikke var for svært at forstå.

 

Kærlig hilsen

Gustav

 

ER MEDITATION BØN?

ER STILHED LOVPRISNING AF GUD?

 

Forkert og misvisende oversættelse i Det gamle Testamente fortier meditation.

 

I Det gamle Testamente i Salmernes Bog står der et sted, Sl.65,2, at "stilhed er lovprisning af Gud". Ordet "stilhed" betyder i denne sammenhæng noget i retning af meditation, at være stille i krop og sind og have bevidstheden rettet mod Gud i en åben, modtagende holdning.

Men, hvis man slår op i den danske bibeloversættelse i det samme sted står der bare noget andet. Dér står "Dig skal vi lovprise, Gud på Zion". Den danske bibeloversættelse er som bekendt en oversættelse fra den hebraiske grundtekst. Og det er i den hebraiske grundtekst der står, at "Stilhed er lovprisning". Den danske oversættelse er altså på dette sted ikke en oversættelse fra hebraisk, men faktisk en oversættelse fra en gammel græsk oversættelse af Det gamle Testamente.

Det kan umiddelbart forekomme mærkeligt: At selv om det meste af Det gamle Testamente på dansk er oversat fra den hebraiske grundtekst, så er den sætning, vi her undersøger, en oversættelse fra den gamle græske oversættelse af Det gamle Testamente.

 

I den danske oversættelse står der altså ikke noget om, at stilhed kan være lovprisning af Gud. Nu kan man sige, at meditation hverken bliver mere eller mindre bøn af, hvad der står i en gammel tekst. Men det er alligevel interessant: Hvorfor er den danske oversættelse af denne sætning ikke oversat fra den hebraiske grundtekst?

Det er fordi de folk, der har oversat til dansk, har ment, at den hebraiske tekst på det her sted er kommet i uorden, og at det nok er forkert det der står på hebraisk. Og det er så almindelig praksis blandt oversættere, at hvis den hebraiske grundtekst er uforståelig, kan man i stedet oversætte fra den gamle græske oversættelse af den hebraiske tekst.

 

Her er vi nødt til at sige lidt om den græske oversættelse: Den græske oversættelse går tilbage til nogle århundreder før Jesus' tid. Den opstod fordi mange jøder i århundrederne før Jesus' tid var flyttet fra deres hjemland i Israel og Juda til byerne i landene omkring Middelhavet. Jøderne var dygtige handelsfolk, og mange jøder havde slået sig ned og drevet handel i landene omkring Middelhavet. I de lande i den østlige ende af Middelhavet talte man græsk, og det blev efterhånden også de udvandrede jøders sprog. Og efter nogle generationer forstod de udvandrede jøder knap nok hebraisk, som Bibelen var skrevet på. Derfor blev der lavet en græsk oversættelse af Det gamle Testamente.

Men den græske oversættelse fulgte ikke nøjagtig den hebraiske tekst.. Det kender vi flere eksempler på, også eksempler på, at det ikke er ligegyldigt hvordan der bliver oversat. F.eks. Esajas 7,14, hvor der i den hebraiske tekst står "den unge kvinde skal blive med barn", mens der i den græske oversættelse står "jomfruen skal blive med barn". De første kristne anså den græske oversættelse for "den rigtige" og henviste til den, når de ud fra skriften skulle begrunde, at Jesus var født af en jomfru . Så man kan godt forstå, at jøderne ikke regnede de kristnes skriftbegrundelse for jomfrufødslen for overbevisende.

Det var faktisk først i renæssancen i 1400- og 1500-tallet at man begyndte at søge tilbage til kilderne og regnede de ældste skriftlige kilder for mere autentiske og sande end de yngre, og at man altså i oversættelsen af Det gamle Testamente prioriterede en oversættelse fra hebraisk for mere sand end en oversættelse fra græsk.

 

Når man så i dag oversætter Det gamle Testamente, er der forskellige regler man følger for oversættelsen. En af dem er som sagt, at man oversætter fra den hebraiske tekst. En anden regel er, at hvis man mener at der er indsneget sig en fejl i den hebraiske tekst, så kan man oversætte fra den græske tekst.

Og det er lige præcis det der er sket her i oversættelsen af Sl.65,2, hvor den hebraiske tekst er

FOR DIG STILHED LOVPRISNING, GUD PÅ ZION.

Her er vi nødt til på dansk at indføje et "ER". Det er almindeligt på hebraisk, at man ikke bruger "er", men det er vi nødt til at tilføje, når det skal være dansk. Altså:

FOR DIG, GUD PÅ ZION, ER STILHED LOVPRISNING.

Men de danske oversættere har øjensynlig ikke kendt til, at stilhed kan være lovprisning af Gud, og har derfor ment, at der måtte være en fejl i den hebraiske tekst. Og så har de tyet til ovenstående oversættelsesregel nummer to, at hvis man mener, at der har indsneget sig en fejl i den hebraiske tekst, så må man oversætte fra den græske. Og i den græske tekst står der netop "Dig skal vi lovprise".

 

Så oversættelsen af dette sted i Det gamle Testamente er interessant af to grunde: Dels siger det måske noget om, hvor lidt kendskab til meditation som spirituel praksis der er i den danske folkekirke, dels at de gamle jøder kendte til at meditere og selv vidste, at stilhed er lovprisning af Gud.

 

Gustav Bonnevie, København den 24. november 2015